Som Information Security Consultant i Bankdata arbejder du i 1. forsvarslinje med at omsætte sikkerhedskrav og risikovurderinger til konkrete sikkerhedsforanstaltninger i organisationens løsninger og processer. Du rådgiver teams på tværs af organisationen og bidrager til at operationalisere Bankdatas metode for risikovurdering i tæt samarbejde med 2. forsvarslinje.
Som Information Security Consultant arbejder du i krydsfeltet mellem sikkerhed, teknologi, organisation og kommunikation. Din opgave er at hjælpe teams og projekter med at forstå sikkerhedsrisici og omsætte krav og kontroller til løsninger, der fungerer i praksis.
I Bankdata arbejder vi efter de tre forsvarslinjer, hvor vores team er placeret i 1. forsvarslinje. Du fungerer som rådgiver i 1. forsvarslinje og samarbejder tæt med både tekniske teams og 2. forsvarslinje om at sikre, at sikkerhedsarbejdet bliver forankret i organisationens løsninger og processer.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Rådgive teams om sikkerhedsrisici, sikkerhedsforanstaltninger og kontroller
Omsætte sikkerhedskrav til operationelle tiltag
Bidrage til implementeringen af Bankdatas metode for risikovurdering
Fungere som 1. linje rådgiver i tæt samspil med 2. forsvarslinje
Understøtte dokumentation, dataarbejde og rapportering relateret til sikkerhedsforanstaltninger, risici og kontroller
Fokus i rollen tilpasses din profil og teamets samlede opgaver.
Efter det første år i rollen har du:
Bidraget til implementeringen og forankringen af Bankdatas metode for risikovurdering
Opbygget gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen
Understøttet teams i identificering og reduktion af væsentlige sikkerhedsrisici
Bidraget til at styrke Bankdatas operationelle modstandsdygtighed gennem implementering af relevante kontroller
Du bliver en del af Security i Bankdata, hvor vi arbejder målrettet på at forbedre informationssikkerheden og organisationens evne til at modstå operationelle forstyrrelser.
Rollen er placeret i Information Security-teamet, som i dag består af 8 sikkerhedskonsulenter, en studentermedhjælper og en manager. Teamet samarbejder tæt og koordinerer løbende opgaver og indsatser på tværs af organisationen.
Vi arbejder agilt efter Scrum-principperne, og hverdagen er præget af tæt samarbejde og løbende sparring. Opgaver løses både individuelt og i fællesskab med kolleger i teamet eller med andre teams i organisationen.
Vi deler viden gennem blandt andetDaily-møder, refinements og retrospectices, samt sidemandsoplæring og løbende sparring
Arbejdsstedet er i Fredericia, men vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, som koordineres med teamet.
En bred rolle med stor samarbejdsflade på tværs af organisationen
Mulighed for at påvirke sikkerhedsarbejdet og skabe konkrete forbedringer
Høj faglighed og tæt sparring med kolleger i security-området
Du bliver en del af et team, som har det sjovt og vil hinanden - vi har et meget tæt fællesskab i teamet og høj psykologisk tryghed. Vi deler glæde og udfordringer med hinanden, og har altid hinandens ryg.
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund inden for IT – fx datamatiker, datalog, ITKO, IT-ledelse eller IT-sikkerhed.
Du har gerne et par års erfaring med informationssikkerhed, risikovurderinger eller compliance-relaterede sikkerhedsopgaver. Samtidig er vi også åbne for nyuddannede med den rette interesse og motivation for sikkerhedsarbejde.
Du har kendskab til:
Informationssikkerhed og risikostyring
Standarder som ISO 27001, ISO 27002 eller ISO 27005
Regulering og krav som fx DORA eller FIL §333 (Bekendtgørelse om IT-sikkerhed for datacentraler)
Dataarbejde og rapporteringsunderstøttelse
Procesforståelse og dokumentation
For at lykkes i rollen skal du:
Tage ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
Samarbejde godt på tværs af fagligheder og interessenter
Formidle komplekse sikkerhedskrav i et klart og anvendeligt sprog
Arbejde struktureret og sikrer overblik og opfølgning
Se muligheder for at forbedre eller automatisere arbejdsgange
I rollen får du mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af sikkerhedsdiscipliner – fra rådgivning på større initiativer til mere klassiske sikkerhedsopgaver inden for risici, sikkerhedsforanstaltninger og kontroller.
Bankdata understøtter løbende udvikling gennem blandt andet udviklingsdialoger, kurser, certificeringer og læringsplatforme.
Hvis rollen lyder interessant, ser vi frem til at høre fra dig – send dit CV via ansøgningsformularen. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til rollen eller teamet kan du kontakte Trine Meinild, Manager, på tlf. 42756654 eller mail trm@bankdata.dk.
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.