Har du lyst til at gøre en konkret forskel for arbejdsmiljøet på tværs af brancher? Er du stærk til at lede projekter, og trives du med både udvikling og relationsskabende samarbejde? Så er dette jobbet for dig.
Dansk Industri søger en engageret, struktureret og erfaren projektleder til en tidsbegrænset fuldtidsstilling frem til 31. december 2028. Med stillingen får du mulighed for at indtage en nøglerolle i en ambitiøs indsats, der har til formål at skabe konkrete forbedringer på arbejdspladserne i brancherne under BFA Transport, Service-Turisme og Jord til Bord. Det kan du læse meget mere om her.
Om stillingen
Som projektleder bliver du ansvarlig for at igangsætte, koordinere og drive arbejdspladsnære indsatser med et særligt fokus på:
Forebyggelse af smerter og muskelskeletbesvær
Forbedring af ergonomiske forhold
Understøttelse af arbejdet med asbest
Du bliver en central aktør, der foruden projektledelsen af de enkelte indsatser, tillige bliver garant for, at indsatserne bliver gennemført med høj kvalitet. Stillingen kræver, at du både kan planlægge og følge projekter tæt, koordinere leverancer og samarbejde med eksterne leverandører samt bidrage aktivt til gennemførelsen af udvalgte indsatser. Du skal trives i en kompleks hverdag med mange opgaver og interessenter i spil, have blik for både detaljer og helhed og arbejde vedholdent for at sikre, at projekterne lander solidt og skaber værdi i praksis.
En vigtig del af rollen er også at have øje for en fokuseret og nyskabende formidling af indsatserne. Du skal derfor have forståelse for, hvordan projekterne kan kommunikeres og derved bidrage til, at branchefællesskabets indsatser bliver formidlet på en måde, der er synlig, forståelig og anvendelige for relevante målgrupper.
Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) er et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, hvor vi arbejder for at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Stillingen indebærer derfor dagligt samarbejde mellem partskonsulenter fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagerside, og du skal kunne navigere i et politisk og dialogbaseret samarbejde, hvor fælles ejerskab og konsensus er afgørende.
Du vil blive en del af arbejdsmiljøenheden hos Dansk Industri på Rådhuspladsen.
Konkret vil det være dig, der:
Igangsætter og sikrer fremdrift af flere projekter - fra opstart, gennemførelse, opfølgning og evaluering
Er sparringspartner for kolleger samt videreudvikler indsatser i dialog med relevante samarbejdspartnere
Varetager administrative opgaver knyttet til projekterne, fx planlægning, mødeforberedelse, statusoverblik, dokumentation og afrapportering samt eventuelt bistår kolleger med administration
Medvirker til planlægning og gennemførelse af kommunikations- og formidlingsaktiviteter i forbindelse med branchefællesskabets indsatser
Bidrager til materialer, statusnotater og beslutningsoplæg til relevante fora
Vi forestiller os, at vores nye kollega:
Har dokumenteret erfaring med projektarbejde og trives med at være den, der samler trådene og får ting til at ske
Har viden om eller interesse for arbejdsmiljø, og gerne kompetencer inden for ergonomi, smerter og/eller træning (dette er en fordel men ikke et krav)
Arbejder struktureret og trives med kombinationen af udviklingsopgaver og drift
Kommunikerer klart og præcist, både skriftligt og mundtligt
Har stærke samarbejdskompetencer og evner at skabe fælles løsninger i et partsbaseret setup
Dine kommende kollegaer og samarbejdspartnere
Du får engagerede kollegaer med høj faglighed, og bliver en del af et stærkt netværk mellem DI, relevante fagforbund og de øvrige branchefællesskaber. Der er løbende dialog og videndeling, og sammen arbejder vi for indsatser, der giver markante forbedringer på danske arbejdspladser. Stillingen indebærer desuden samarbejde med Arbejdstilsynet, hvor relevant.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for Arbejdsmiljø, Politik, BFA & Samarbejdstjenesten på ansl@di.dk eller 2614 9895.
Vi planlægger at afholde 1. samtaler torsdag d. 16. og fredag d. 17. april.
Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2028.